torsdag den 14. februar 2013

Kyllingeruller med persille

Ville egentligt have lavet Baronessens kyllingeruller, som indeholder asparges.
Men vores rema havde ingen asparges og så opfandt jeg min egen opskrift.

Det endte med kyllingeruller med parmaskinke, champignon og persille, serveret med en hvidvinssovs og hvidløgskartofler.

Til 3-4 pers

Kyllingerullerne:
4 kyllingebryster
1 bdt persille(gem lidt til sovsen)
6 skiver parmaskinke
100 gram hakket champignons (igen gem lidt til sovs)
Salt

Tænd ovnen på 200 grader

Kyllingebrysterne bankes hårdt og brutalt med en kødhammer til de godt flade.
Der lægges en skive parmaskinke på hvert stykke kød og der kommes lidt persille og champignon på og så rulles den sammen og lukkes med en tandstik.
Rullerne ligges i et fad, drysses med ekstra salt og så lægges der et halvt stykke parmaskinke på hver rulle.

Sættes i ovnen i 20 min

Hvidvinssovs:
2 skalotteløg hakket fint
20g smør
En håndfuld hakkede champignoner
Lidt hakket persille
1 dk hvidvin
Citronsaft efter smag
Et laurbærblad
Lidt timian
1/4 fløde eller kunstig fløde
Evt jævning

Smelt smør, og svits løgene her i og lad dem blive bløde.
Tilsæt champignoner, timian, laurbærblad og persille og svits det i. Tilsæt hvidvin og lade det koge lidt.
Hæld fløde ved og smag til. Jævn om nødvendigt.
Fisk laurbærbladet op inden serveringen.


Hvidløgskartofler:
Ganske simpel, skrub kartoflerne, del dem i kvarte, smid dem i en pose med olie og et par pressede fed hvidløg og en smule salt. Ryst posen og fordel kartoflerne på en bageplade.
Bag til de er gyldne (cirka 30 min) ved 200 grader. Krydr med groft salt inden serveringen.

PS: dette er også en test af den blogger-app'en

Ingen kommentarer:

Send en kommentar