torsdag den 14. februar 2013

Kyllingeruller med persille

Ville egentligt have lavet Baronessens kyllingeruller, som indeholder asparges.
Men vores rema havde ingen asparges og så opfandt jeg min egen opskrift.

Det endte med kyllingeruller med parmaskinke, champignon og persille, serveret med en hvidvinssovs og hvidløgskartofler.

Til 3-4 pers

Kyllingerullerne:
4 kyllingebryster
1 bdt persille(gem lidt til sovsen)
6 skiver parmaskinke
100 gram hakket champignons (igen gem lidt til sovs)
Salt

Tænd ovnen på 200 grader

Kyllingebrysterne bankes hårdt og brutalt med en kødhammer til de godt flade.
Der lægges en skive parmaskinke på hvert stykke kød og der kommes lidt persille og champignon på og så rulles den sammen og lukkes med en tandstik.
Rullerne ligges i et fad, drysses med ekstra salt og så lægges der et halvt stykke parmaskinke på hver rulle.

Sættes i ovnen i 20 min

Hvidvinssovs:
2 skalotteløg hakket fint
20g smør
En håndfuld hakkede champignoner
Lidt hakket persille
1 dk hvidvin
Citronsaft efter smag
Et laurbærblad
Lidt timian
1/4 fløde eller kunstig fløde
Evt jævning

Smelt smør, og svits løgene her i og lad dem blive bløde.
Tilsæt champignoner, timian, laurbærblad og persille og svits det i. Tilsæt hvidvin og lade det koge lidt.
Hæld fløde ved og smag til. Jævn om nødvendigt.
Fisk laurbærbladet op inden serveringen.


Hvidløgskartofler:
Ganske simpel, skrub kartoflerne, del dem i kvarte, smid dem i en pose med olie og et par pressede fed hvidløg og en smule salt. Ryst posen og fordel kartoflerne på en bageplade.
Bag til de er gyldne (cirka 30 min) ved 200 grader. Krydr med groft salt inden serveringen.

PS: dette er også en test af den blogger-app'en

tirsdag den 5. februar 2013

Fryser du?



Hagl og kulde? Lige perfekt vejr til denne suppe.
Herhjemme går knægten til spejder om tirsdagen mellem kl. 18 og 19, og efter han skal køres, så er det oplagt med nem mad der kan passe sig selv. Dette betyder at vi får som regel suppe om tirsdagen. Hvad vi gør når det bliver varmere ved vi ikke endnu. Men vi finder nok på noget.

Dette her er en opskrift på en stærk suppe, inspireret af det asiatiske køkken. Det er en favorit her i huset når nogle er syge, da den indeholder rigtige mange gode ting for folk med forkølelse. 
Fx. er hønsekødssuppe i sig selv en smule antibakteriel og hvidløg, ingefær og chili er noget der også er godt for immunforsvaret. Dertil er suppen varm og lindre en øm hals og den er stærk nok til at give varmen helt ind i knoglerne. 

Thailandsk Kyllingesuppe

500 g kylling i små tern
3 fed presset hvidløg
3 tsk hakket kørvel
½ tsk gurkemeje
1 spsk chili/hvidløg olie.
2 l vand
2 boulionterning (kylling) (eller bare 1 l suppe og 1 l vand)
1 stor gulerod
2-3 forårsløg
3 tsk sambal oelek
½ tsk frisk revet ingefær
50 g nudler
1 bk bønnespirer
2 spsk frisk hakket korianderblade.
Evt. en håndfuld sukkerærter i mundrette stykker

Varm olien i en bredbundet gryde, svits kørvel, gurkemeje og hvidløg i cirka 1 min.
kom kylling, vand, boulionterning, sambal oelek, sukker og ingefær i. 
Skær guleroden i små strimler og forårsløget i tynde ringe, og hældes ned i suppen.
Kog i 20 min, tilsæt nudler og lad koge videre i cirka 5 min, tilsæt bønnespirer, sukkerærter og koriander og lad det lige koge, og så er det klar til at spise.

Manden herhjemme er ikke meget for sukkerærter, men jeg synes de passer perfekt i. Så jeg smider en håndfuld fra frost i min egen tallerken og lader dem tø op i mens jeg laver suppen og hælder bare suppen hen over bagefter og lader den varme dem op. Det er nemt når man ikke er enige om hvad der smager godt.
Det kan sikkert også lade sig gøre med fx. rejer eller bønnespirerne

ps. den bliver meget stærk med den mængde oelek, så kom mindre i og smag jer frem til den styrke der passer jer.

mandag den 4. februar 2013

Do you know the muffinman?

 Nemme Vaniljemuffins og Regnbuemuffins

Okay, I'll tell you... Do you know... the Muffin Man?
The Muffin Man?
The Muffin Man.
Yes, I know the Muffin Man. W-who lives down on Drury Lane?
Well, she's married to the Muffin Man...
The Muffin Man?
THE MUFFIN MAN!






Nå fik lyst til at bage i dag, og jeg bagte så muffins.
De er så fantastiske nemme.
Har fået mig en god basis opskrift, som jeg bruger til det meste og bare tilsætter lidt ekstra guf, hvis det ikke bare skal være vaniljemuffins.

 Vaniljemuffins 12 stks

225 g smeltet smør
225 g mel
225 g sukket
5 æg
1½ tsk bagepulver
1½ tsk vaniljesukker
1 dl mælk

Ganske simpel, hæld det hele sammen undtaget mælken, da så er den nemmest at røre jævn sammen uden klumper og så hældes mælken i til sidst og røres ud.
Fordeles i 12 muffinforme og bages i 15 min ved 200 grader.
Nemmere bliver muffins ikke.

Men nu kan jeg godt lide at lave fancy muffins, så her er opskriften på regnbuemuffins.
Samme grunddej som før. Det fordeles bare i 2-4 skåle eller plastikposer(selv blander jeg tit i små plastikposer, da det giver mindre opvask og gør det nemt at hælde i formene ved at bare klippe et lille hul i hjørnet) efter hvor mange farver og smage man gerne vil have med.

I hver skål tilsættes der en halv tsk frugtfarve (eller en smule pastafarve.. bare nok til at farve dejen godt) og ½-1 tsk smagstof.
Selv bruger jeg gerne enten 50/50 af mandelessens og vaniljeessens og fordeler bare farverne mellem de 2 smage, eller jeg tilsætter en 3. smag i form af romessens(eller ægte rom)

De små portioner dej fordeles på skift i alle formene så farverne lægges lidt hen over hinanden ude at overlappe helt. Lidt lige som når man laver marmorkage.

Herefter kan de så pyntes med frosting efter ønske eller bare spises som de er.



Let ret med Kylling i pande og stegte rosenkål.



Vi skulle have lidt noget nemt i dag, for vi troede at vi skulle have eftermiddagsgæster. Men det var så først i morgen.
Til gengæld har manden og jeg i stedet brugt eftermiddagen på at skifte alle vores håndklæder ud, så dagen i morgen skal vist gå med at vaske nye håndklæder. Det har vi så også kun snakket om i et par år at få alle håndklæder udskiftet til nye i petroleumsblå.
Dette er nu gjort.

Sådan generelt har vi også haft behov for en rolig dag i dag. Weekenden gik med at vi tog til Høje Taastrup fredag, til Vejle lørdag, og så skulle vi egentligt have været i Kolding søndag, men pga en misforståelse endte det med at blive her. Vi havde nemlig en frisør på besøg, sådan i retning af at der kun er en der i følge min søn Toke, må klippe ham. Dette er så vores veninde der er frisør. Så hun var lige forbi og tæmme sønnens manke, og så fik vi lige en gang hyggelig mad. Drikkevarerne fra i går gav dog lidt ekko ind i dagen i dag, og det bidrog bare ydeligere til at maden i dag skulle været LET!
Retten tager cirka 30 at lave og jeg starter med at smide vand over til ris, og så er det hele færdige når risene er færdige.

Så her får i lige en af mine nemme retter, ganske simpel kylling i pande.

Kylling i pande
Hovedret til 4
250 g champignoner i skiver
4 kyllingebryststykker skåret i tern
50 g smør
1½ tsk paprika
1 hakket løg
1 dåse flåede tomater
2 dl piskefløde
1 tsk basilikum
salt og peber
evt. jævning

Tilbehør:
ris og stegte rosenkål

Varm smør op på en sauterpande. Snit løget, skær kødet i tern. Svits løg og kylling på panden og tilsæt paprika.Når kyllingestykkerne er gyldne hældes de flåede tomater over og det får lov til at koge til kyllinge er ved at være mør. Tilsæt fløde, basilikum og champignoner og smag retten til.
Jævn evt. sovsen hvis den har behov for dette.


Rosenkålene skar jeg stokken af, og smed dem så over på en pande med varm olie, tilsatte lidt presset hvidløg, en sjat vand og en sjat hvidvinseddike, salt og citronsaft, og så blev de stegt/dampet til de var møre.
Jeg havde aldrig prøvet det før, og det var ok, ikke 100% succes, men ok. Men opskriften skal lige finjusteres lidt mere inden jeg kommer med en decideret opskrift herinde.
Så prøv selv frem, stegt rosenkål smager helt anderledes end kogt.