tirsdag den 5. februar 2013

Fryser du?



Hagl og kulde? Lige perfekt vejr til denne suppe.
Herhjemme går knægten til spejder om tirsdagen mellem kl. 18 og 19, og efter han skal køres, så er det oplagt med nem mad der kan passe sig selv. Dette betyder at vi får som regel suppe om tirsdagen. Hvad vi gør når det bliver varmere ved vi ikke endnu. Men vi finder nok på noget.

Dette her er en opskrift på en stærk suppe, inspireret af det asiatiske køkken. Det er en favorit her i huset når nogle er syge, da den indeholder rigtige mange gode ting for folk med forkølelse. 
Fx. er hønsekødssuppe i sig selv en smule antibakteriel og hvidløg, ingefær og chili er noget der også er godt for immunforsvaret. Dertil er suppen varm og lindre en øm hals og den er stærk nok til at give varmen helt ind i knoglerne. 

Thailandsk Kyllingesuppe

500 g kylling i små tern
3 fed presset hvidløg
3 tsk hakket kørvel
½ tsk gurkemeje
1 spsk chili/hvidløg olie.
2 l vand
2 boulionterning (kylling) (eller bare 1 l suppe og 1 l vand)
1 stor gulerod
2-3 forårsløg
3 tsk sambal oelek
½ tsk frisk revet ingefær
50 g nudler
1 bk bønnespirer
2 spsk frisk hakket korianderblade.
Evt. en håndfuld sukkerærter i mundrette stykker

Varm olien i en bredbundet gryde, svits kørvel, gurkemeje og hvidløg i cirka 1 min.
kom kylling, vand, boulionterning, sambal oelek, sukker og ingefær i. 
Skær guleroden i små strimler og forårsløget i tynde ringe, og hældes ned i suppen.
Kog i 20 min, tilsæt nudler og lad koge videre i cirka 5 min, tilsæt bønnespirer, sukkerærter og koriander og lad det lige koge, og så er det klar til at spise.

Manden herhjemme er ikke meget for sukkerærter, men jeg synes de passer perfekt i. Så jeg smider en håndfuld fra frost i min egen tallerken og lader dem tø op i mens jeg laver suppen og hælder bare suppen hen over bagefter og lader den varme dem op. Det er nemt når man ikke er enige om hvad der smager godt.
Det kan sikkert også lade sig gøre med fx. rejer eller bønnespirerne

ps. den bliver meget stærk med den mængde oelek, så kom mindre i og smag jer frem til den styrke der passer jer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar