lørdag den 9. november 2013

Alene hjemme og voksen pizza

Beklager meget at bloggen har stået stille. Havde lige en skilsmisse i sommers, og skulle lige have noget tid til at falde til ro igen.

Men lige nu har jeg ro på, dagene går stille og roligt og jeg har det egentligt godt.
Denne weekend er uden de store planer, og jeg er alene hjemme efter min søn besøger sin far.
Weekenden har stået mest oprydning. Især i køkkenet hvor jeg skal skaffe plads til min nye foodprocessor.
Har fået sat alle mine krukker op på hylderne og det ser godt ud.

Men eftersom jeg er alene hjemme gider jeg ikke lave det store mad, så endte med at stirre lidt på hvad jeg havde hjemme, og det blev så til en gang pizza bianco, eller på dansk kartoffelpizza.

Dej:
1 brev tørgær
½ tsk salt (evt lidt mere, eller salt kartoffelskiverne bagefter)
½ tsk sukker
2½ dl lunken vand
ca. 6 dl hvedemel (det er lidt en følelse sag, dejen skal ikke klistre, men så heller ikke mere.)
2 spsk oliven olie

Vand, gær, salt og sukker blandes og lades stå i 10min til det danner en tyk klam skummende overflade.
halvdelen af melet + olien hældes i en skål og gærblandingen hældes i og det hele æltes sammen. Derefter tilsættes resten af melet lidt efter lidt til dejen har en smidig konsistens og ikke klistre.
lad hvile i 30 min.

Fyldet:
3-5 kartofler efter størrelsen
mozzarella (jeg brugte i strimler da det havde jeg en halv pose af i fryseren)
ca. 100 g pancetta eller lign i tynde skiver
olivenolie og evt. trøffelolie
timian

Tænd ovnen på 200 grader.
Rul dejen tynd ud og læg den over på en bageplade.
Fordel mozzarellaen i et jævnt lag hen over (jeg brugte en halv pose men jeg er heller ikke osteglad)
Skær kartoflerne supertyndt. Jeg brugte en kartoffelskræller og fordel skiverne i et jævnt tyndt lag så osten er helt dækket.
Drys med timian og evt. groft salt (hvis du ikke kom ekstra salt i dejen)
Dryp med olie over kartoflerne.
Klip pancettaen i mindre stykker og fordel det i et jævn lag over pizzaen, de krymper sammen under bagning så læg det gerne tæt.
Bag pizzaen i ca. 20min til kartoflerne er gyldne i kanten og pancettaen sprød.