fredag den 3. februar 2012

Start på Bloggen og Rød Velour kage

Har nu kastet mig ud i dette blog-halløj, så må vi se hvordan det hele går.
Bær over med mig, har aldrig gjort dette her før, så det tager noget tid inden jeg har helt styr på dette.
Men til at starte med kan jeg lige glæde jer med et gammelt billede af noget mad jeg har lave og en beskrivelse af den og kaoset.



Her er det en Rød Velour kage, pyntet med en lækker cheesecake-agtig creme.
Skulle bage til at jeg var færdig i praktik på Dialyse afdelingen i Fredericia, en veninde foreslog at jeg lavede en rød velour kage.
Det havde jeg aldrig prøvet før, men efter et par google-søgninger var jeg overbevist om at det var en fed ide.
Jeg brugte Piskerisets opskrift som grund, med nogle ændringer så min opskrift så sådan her ud.

Rød Velour Kage

500 g hvedemel
220 g sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk natron (da det virker godt når det er en sur dej)
1 tsk salt
3 dl rapsolie
1½ dl kærnemælk
2 æg
1 tsk hvidvinseddike
1 spsk kakaopulver
2 tsk vaniljesukker
2 tsk mandelessens (for mere smag i dejen)
2 flasker af dr. Oetkers røde farve (da jeg ikke havde pasta-farve, hvilket jeg ønsker mig)

Creme:
400 g flødeost
50 g blødt smør
2 tsk vaniljesukker
300 g flormelis
Saft fra 1 citron
Revet skal fra en citron
4 blade husblas

Bland alle tørre ingredienser i en skål og bland de våde i en anden skål, her brugte jeg røreskålen til køkkenmonsteret og satte den til at piske det godt luftigt til en pinkish masse(kan nok også piskes i hånden men jeg er doven). Derefter sigtede jeg stille og roligt lidt af melblandingen under fortsat piskning, indtil al melet er tilsat og køkkenet dækket af støv fra projektet.
Jeg hældte dejen op i min store nye bradepande og bagte den i 200 grader i 20 min. Da jeg også lige skulle smage den her kage inden jeg serverede den for andre, valgte jeg at lige lave 3 muffins af lidt af dejen.

Så er det tid til cremen, jeg fejlede første gang da den var tynd og bagefter klumpede da jeg forsøgte at stivne den med husblas, da jeg ville have cremen tyk og fast da det var til en lagkage. Så i andet forsøg og det der lykkedes der lagde jeg husblassen i blød i noget vand, varmede citronsaften og smeltede den deri og rørte lidt ost i så den var godt rørt ud, inden jeg bare hældte det hele sammen i køkkenmonsteret.

Da kagen var bagt testede jeg smagen af både kage og creme og den var ret god. desværre kunne jeg godt se at kagen var for flad til at kunne blive til en lagkage, så jeg gentog lige hele opskriften en gang mere (dog beholdte jeg samme mængde creme da jeg skulle overtrække kagen med fondant.
Kage opsmurte jeg med palminsmørcremen og overtrak med skumfidusfondant og her vil jeg henvise til Kagemors blog, da hun er awesome til dette.
Så inspireret af hende og efter for mange afsnit af Cake Boss fik jeg den dekoreret.






Men kagen var god, og da jeg skar den firkantede kage til fik jeg
en masse kagesmuldrer hvilket jeg i bedste stop madspild stil, så lavede jeg blodrøde romkugler ved blande det i køkkenmonsteret, sammen med en klat smørcreme og cheesecremerester og hælde lidt kaffe og romessens(but why is the rum gone?) med i. Der efter rullede jeg dem i kokos (nogle i pink kokos) og det var egentligt bare det.
Mine kollegaer var ret glade for kagen, men det er nok en af de mere kaotiske oplevelser da meget gik galt i køkkenet. Fx. kiksede cremen og kagen var for lille til at dele i to lag, endnu værre var at min mand fik allergisk udslæt på armen tilsyneladende af den revne citronskal (han plejer kun at reagere på appelsin), men sådan går det når man bager mens man læser til eksamen, så bliver man nok lidt for stresset.


Men dette her er vist en udemærket start på min madblog og mens jeg har skrevet alt dette her, har jeg en lille lækker kylling i ovnen og hygger sig med en gang rodfrugter.