torsdag den 6. december 2012

Mere kage til folket

Mine kære kollegaer og andet godt folk af hospitalsfolk der kigger forbi afdeling A2 på Odense Universitetshospital, skulle heller ikke gå glip af kage i anledning af min fødselsdag.
Så da jeg mødte ind kl 23.00 til en nattevagt, dagen før min fødselsdag, havde jeg selvfølgelig lagkage med til folket, så vi kunne spise kage når vi krydsede midnat.

Jeg lavede en lækker lagkage ud af en chokoladebradepandekage.
Som Kagemor skriver på hendes blog, så kan man sagtens lave lagkage ud af almindelige kager.
Jeg lagde den sammen med smørcreme, og så fik det lidt kaffeglasur på toppen, pyntet med smuldret kagerester.

Jeg glemte dog at tage billeder, så de må komme op næste gang jeg får den lavet (hvilket heldigvis sker rimelig ofte)



Chokoladekage med appelsinjuice (bradepandekage)

600g mel
150g kakao
2 tsk natron
7,5 dl appelsin juice
4 æg
300g smeltet margarine
500g sukker

Tænd ovnen på 160 grader
mel,kakao og natron blandes i en skål.
Æg smeltet smør og sukker piskes luftigt og melblandingen sigtes ned i den (det gør den altså mere luftig og svampet) piskes til dejen er glat uden klumper og juicen tilsættes.
Dejen hældes i en bradepande (passer til den der hører til ovnen). Bages i 30 min ved 160 grader.

Bagefter kan kagen serveres på flere måde. 

Den hurtige
Læg pålægschokoladeplader tæt over den varme kage og lad dem smelte ud på kagen
Som lagkage
Flæk bunden i 2 og læg dem sammen med smørcreme, pynt med glasur (kakao eller kaffeglasur) og evt. enten kandiserede violer, kokos eller smuldret kantrester af kagen.

Smørcreme
Smørcremen laver jeg ud fra pund til pund metoden.
500g flormelis
500g blødt smør/margerine (margerine bliver ikke helt så stift og hårdt)
1 tsk Vaniljeekstrakt
Evt en past. æggeblomme for deluxeudgaven.
Varm evt. lige smørret i microovnen i en egnet beholder i cirka 1 min.
røres sammen til en jævn masse, smag til med vaniljeekstrakt.


Glasur

Kakaoglasur

100g flormelis
25g kakao
3 spsk kogende vand

Kaffeglasur
125g flormelis
3 spsk kaffe

Kaffeglasur med kakao
100g flormelis
25g kakao
3 spsk kaffe


søndag den 25. november 2012

Så blev man (næsten) 28 år

Fødselsdagen skulle fejres i dag. Er nemlig på arbejde på min fødselsdag og weekenden efter.
Det var en næsten børnefri fødselsdag, da flere ikke lige kunne komme og min egen søn var på spejderlejr. Så med kun et lille barn( og ude min ene bror der mener at der altid SKAL være lagkage til fødselsdage) besluttede jeg mig for at satse lidt anderledes.
Plejer at lave en fin lagkage med fondant og det hele, men det havde jeg ikke lyst til. Ligeledes plejer jeg at lave cupcakes og selv dem droppede jeg.
Beholdte dog boller (da ellers brokker min ikke-kage-spisende mand sig bare) og en kagekone i vandbakkelsedej.
Men af nye spændende ting lavede jeg franske vafler og en ubagt cheesecake.

Tog udgangspunkt i Kaos i mit køkkens opskrift på en cheesecake med oreos.
Lavede lidt om da min skulle være lidt større, og så stoler jeg ikke på at cremen holder sig stiv.
Lavede min dagen før og lod den stå på køl natten over.



Cheesecake med oreos, granatæble og kiwi

Bund:

Næsten en hel pakke digestive kiks, nok en 250 g
60 g brun farin
150 g smør
 
Fyld:
1 pakke oreos
800 g flødeost
170 g sukker
4 spsk citronsaft
vanilieekstrat (eller 2 vaniliestænger)
½ l fløde
10 ark husblas

Frisk frugt til pynt (og evt. chokoladesnørkler.. mine mislykkes og blev ikke brugt)
Selv brugte jeg 2 kiwier og et granatæble(har stadig en skålfuld kerner) fordi jeg syntes det skulle være ret syrlige frugter dertil.
 
Først finder du det fad du vil servere den på og sætter en bundløs springform derpå og fore den med bagepapir inden i.
 
Smeltede smør og farin sammen i en gryde.
Finhakkede kiksene i en multihakker og rørte det med ned i gryden. 
Hæld det i formen og tryk det godt ud i et jævnt lag.
Sæt kagen på køl.
 
Udblød husblasen i noget kold vand, og varm fløden op i en gryde, rør sukkeret ud i fløden(samt korn fra vaniliestængerne, hvis du bruger det, og kog endda stængerne med i lidt tid for at få mere smag ud). Smelt husblasen heri, køl det af.Glemte selv at køle det lidt af og piske det lidt op, tror det bliver bedre på den måde).
Pisk flødeosten sammen med vanilieekstrakt og citronsaft, pisk fløden med i.
Knus oreos og rør dem med i cremen og hæld det i formen.
Sæt på køl til det er stivnet og gerne natten over.
 

 

Tag den frem før servering og pil forsigtigt form og papir af kagen. 
Pynt med frisk frugt og hvad man ellers har lyst til.
 
Franske Vafler
Lavede også lige en gang franske vafler, også inspireret af Kaos i mit køkkens opskrift
Her lavede jeg dog ikke så meget om i opskriften. 
Penslede bare mine med æggehvide og dryssede sukker over dem i et tyndt lag, lige inden de røg i ovnen, da jeg frygtede at få sukkerskorpen, som hun havde slåsset med. Det virkede fint.
Dertil føjede jeg lige den lille detalje til at jeg dyppede kanten af mine i chokolade. Sådan en gang rigtig lækker mørk chokolade.
 
 

Tror klart at de der vafler kommer til at give mig mavepine, for har stadig en del tilbage og de smager fantastisk.



Pirat Cupcakes

Havde helt glemt at fortælle om min første oplevelse med pastafarver.
Fik besøg af min svigerinde for noget tid siden, og en pludselig indskydelse fik mig til at lave en gang cupcakes.
Så det som en mulighed for at teste mine nye pastafarver, som jeg så fandt ud af ikke virkede optimal med chokoladefrosting (ville gerne have haft det helt sort) Fedtperlerne i chokoladen og smøret og så pastafarven binder ikke sammen. Nå, men det kunne jeg jo have sagt mig selv at det ikke ville gå med vandbaseret pastafarve og chokolade med olie i.

Lavede en mini portion af blødende chokolademuffins (6 stks, hvilket er perfekt til når jeg skal teste kager) og pyntede dem med chokoladefrosting og fondant(som dog først mislykkes, så det kom først på de sidste 3 da min svigerinde var gået).



Blødende chokolademuffins
50g smør(jeg er nærig og bruger altid margarine)
50g sukker
1 æg
85g mel
1 spsk kakao
1 tsk bagepulver (en lidt lille teske)
50g mørk chokolade (flad pladeform, hvor der er brækket 6 firkanter af. det er mere vigtigt end vægten)

Bagetid 20 min ved 190 grader (varm luft)

Smelt smør i microovnen, pisk smør, sukker og æg sammen.
Bland mel, kakao og bagepulver sammen, og sigt det ned i æggesnapsen.
Rør til det kun lige er blandet.

Hæld dejen i 6 muffinsforme, og tryk et stykke chokolade ned i hver og dæk det godt med dej.

Bag dem i 20 min ved 190 grader.

Lavede en frosting på gæt af resterne af pladen med chokolade og så smør og flormelis. Her fandt jeg ud af at pastafarve heri ikke virkede.

Ligeledes fandt jeg ud af at jeg ikke kunne "støbe" i fondant i mine chokoladeforme. Så lavede knoglerne i hånden i stedet for.










lørdag den 24. november 2012

Ros og links til andre madbloggere

Jeg elsker at læse madblogs og tit kommer min inspiration fra forskellige bloggere, og jeg tænker lige at jeg vil tilegne en post til alle de madbloggere jeg elsker at følge.
Det er lidt mere hyggeligt at sidde og læse i en blog med små side noter, end i en klinisk kold kogebog (tror det er endnu en årsag til at jeg elsker Nigellas kogebøger, hun kommer også med små historier undervejs.).


Der findes jo et utal af gode bloggere der ude, og her vil jeg nævne lidt om dem jeg elsker at læse og som jeg ofte selv bruger.



Hun er den første madblogger jeg begyndte at følge, og jeg synes at hun er fantastisk. Hendes mad er inspirerende og jeg bliver altid sulten af at læse med. Håber at jeg får hendes kogebog i julegave, da jeg ikke fik den i fødseldagsgave i dag. Ellers må jeg tage mig sammen og købe den selv.
Tror den første opskrift herfra jeg prøvede var Baked Alaska, og selv min desserthadende mand elskede det og har bedt mig om at lave den igen. Se det er store ting.

Hvor har jeg mange gange læst det som Klidmonster... men jeg er også glad for monstre, så det er vel en god ting. Men hun har en masse nemme overskuelige retter, og det er jo lige mig. Vigtigst af alt er dog at opskrifterne ikke er så sunde som bloggen lyder. Seriøst, der er en opskrift på baconmarmelade derinde.

Hun er en modig madblogger og giver sig selv udfordringer. Det kan jeg lide. Selv har jeg ikke helt mod nok til at prøve tingene af. Jeg hader fx. indvolde og ville aldrig få lavet noget med dem. Men bloggen er uanset om man er modig med mad eller kræsen værd at følge.

Hvordan jeg fik mig forvildet ind på denne blog til at starte med, er jeg ikke sikker på, men hun skal roses for at have middelaldermad. Det er dælme sejt, synes jeg. Men jeg er også en skabshistoriker.

Min gud når det kommer til fine lagkager. Fra denne blog har jeg lært nærmest alt om opsmøring og alt basal info om at pynte med fondant (og lave hjemmelave fondant... bruger altid hendes opskrift)

Laver en masse lækre cupcakes, og her er altid inspiration til anderledes cupcakes og muffins. fx. brombær marcipanmuffins, eller hvad med muffins med yankiebar?

Er sikker på at manden mener at det kunne være navnet på min blog, men det er det ikke.
Her er kager og der er mange af dem. Har bl.a. brugt både hendes opskrift på cheesecake og hendes opskrift på franske vafler. Lavede godt nok mit eget twist på dem, men gode blev de i hvert fald. Så hendes opskrifter er hermed godkendte af min familie.

En vens blog, den er godt nok oprettet efter min, så det er ikke ligefrem den jeg har fået inspiration fra. Men her er lækre kager, og den er beviset for at kageblogs ikke kun er en kvindeting

lørdag den 14. april 2012

Klar... Pirat...Pita



Pirat-pitaer: (12 stk alm, eller 6 kæmpestore) 

1½ dl mælk 
1½ dl vand
25 g gær (½ pakke) 
½ tsk sukker 
½ tsk groft salt 
60 g durummel (ca. 1 dl) 
375 g pizzamel (ca. 6¼ dl)

Hævetid: 15 min
Bagetid: 7 min. ved 250°.

De flade ubagte pitaer
Varm mælk og vand op til det er lunt (37° og føles lun mod din lillefinger) og rør gæren ud her i.
Hæld durummelet, salt, sukker og halvdelen af pizzamelet i en skål og hæld mælkeblandingen i og rør det rundt.
Ælt dejen sammen med det sidste mel, lidt efter lidt til dejen slipper skålen og virker jævn.
Ælt dejen færdig på et meldrysset bord og del dejen i 12 stykker.
Tril stykkerne til små boller og tryk dem flade (ca. 12 cm i diameter)
Læg dem over på en bageplade og lad dem hæve i 15 min.
Bag dem i 7 min ved 250° i midten af ovnen.

Så puffede de op under bagningen
Server dem med klassisk pitafyld, her i huset får navnet dem til at nemmere glide ned, ved den lidt kræsne knægt.

De smager i øvrigt bedre end de købte, men man sparer minimalt på at bage dem selv.
Men kan man lide at bage, så tager de ingen tid at lave og imens de efterhæver kan man jo lige snitte grønsager til pitafyld.

Med en rest tandoorikylling fra i går var det jo et rent festmåltid, og tænk, med alle grønsagsresterne fra i aften, så har jeg nu til en lækker salat i morgen.
Ser den ikke lækker ud? med lidt kylling og måske lidt pasta i så er det vist en god frokost.


Wannabe indisk aften

Har aldrig været i Indien, har aldrig fået mad lavet af en inder (med mindre den lokale pizzasvinger er inder), men man skal da en gang i mellem have lidt andet end bare dansk mad.
Så på en lidt kedelige og grå forårsdag, har jeg besluttet mig for at lave tandoori kylling, raita og couscous.
Det er ikke særligt autentisk, men smager fint og en gang i mellem er det altså i orden at springe over hvor gæret er lavest.
Årsagen til at jeg ikke har brugt en hel kylling, er at jeg gerne vil have lidt kyllingerester til pitabrødene i morgen, og da den store gøgeunge er på besøg så er der ikke mad nok på en lille dansk discountkylling til 4 voksne og rest til dagen efter.

Lav retten i dag hvor du har god tid om formiddagen eller aftenen inden.

De marinerede kyllingestykker
Tandoori Kylling:
Jeg brugte til 4 personer og rest til køleskabet:
6 stks kyllingebryster

Marinade:
3 dl yoghurt/a38
1 spsk paprika
1 spsk færdig tandoorikrydderi
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt koriander
3 fed hvidløg
saft fra en halv citron
½ tsk sambal oelek
½ dl hakket mynte og løvstikke

Jeg tog de 6 store flotte kyllingebryster, og smed dem i en pose.
så hældte jeg tingene sammen til marinaden i en skål og smagte mig frem til hvad jeg syntes var bedst og hældte det ned til kyllingen, bandt en knude på posen, masserede marinaden rundt og smed det i køleskabet i 8 timer.
Yoghurten og citronen er med til at gøre kyllingen mør og meget saftig.

kyllingerne kommes i et fad bagefter, og sættes i ovnen ved 200 grader i cirka 30 min


Raita (til de voksne, cirka 2 portioner):
1 agurk
3 dl yougurt/a38
2-3 spsk hakket mynte
1 spsk hakket løvstikke
2 forårsløg
2 hvidløg
et par dråber sambal oelek
salt og peber





Raita (børnevenlig, har lavet en lille bitte potion da jeg ikke var sikker på nogle af dem vil spise af det)
½ agurk
1½ dl yoghurt/a38
1 spsk mynte
salt og peber

Til min overraskelse var min søn ret glad for den og ville gemme resten til dressing i sine pitaer i morgen




Naanbrød: (8stk store eller 16 stk små)
Kastede mig også ud i hjemmelavet naanbrød efter følgende opskrift fra Meyer
2½ dl vand
30 g gær
1 dl syrnet mælkeprodukt (yoghurt natural, creme fraiche, etc.)
1 æg
100 g smeltet smør
10 g salt
10 g sukker
650 g hvedemel




Mål mel, sukker og salt af, bland det i en skål. Rør gæren ud i vandet, hæld gær, æg og yoghurt i melet og ælt det sammen til den er smidig og glat på et meldækket bord. Dæk dejen til og lad den hæve til dobbelt størrelse (tager ca. 2 timer).
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 lige store dele. Lad dem hæve i yderligere 30 min.





Små naanbrød
 dem med mange prikker har fået nigellafrø
de andre bare salt og peber


Form så stykkerne til flade aflange brød – jeg rullede dem ud med en kagerulle. Pensl brødene med olivenolie og og drys dem med frø/krydderurter, eller lav en olieblanding lige som mig.
 Bag brødene ved 250 grader i ca. 8-10 min. til de er flotte og gyldne.











Krydderolie:
Dog lavede jeg en lækker olie med hvidløg, salt, persille og løvstikke til at pensle dem med:
1½ dl olie
3 fed hvidløg
½ dl hakket krydderurter efter smag
1 tsk salt

Har desværre ingen billeder af dem, da de brændte på (fandt dog en stump der ikke var forbrændt og den smagte himmelsk) så hold øje med brødene.



Couscous:
4 dl vand
saft fra en citron
1 dl hakkede krydderurter (jeg brugte de samme som tidligere i de andre retter)
1 boullion terning (høns eller grønsag)
3 dl couscous
100 g smør i tern.

Kog vandet op med citron, urter og boullion.
Når det koger hældes couscousen i, og det tages af varmen og står 5 min under låg.
kom smørret i, og rør rundt indtil det er smeltet helt ud i couscousen.

Glemte desværre at tage et billede af couscoussen til sidst sammen med det færdige kyllingefad

mandag den 2. april 2012

Cupcakes, Papkasse og god Karma

Min søn Toke præsentere lidt af kageudvalget og kaoset i køkkenet


Har gået og skjult i nogle dage at jeg skulle i gang med den store bagetur.
Skulle nemlig bage cupcakes til min storebrors kobberbryllup, i form af at vi skulle ud og synge og overaske dem om aftenen (det plejer at være om natten, men pga alle børnene blev det kl 20 om aftenen)
Planlagde på at bage 3 slags cupcakes, da jeg tænkte det gav 12 af hver, og derved 36 stks.
Opskrifterne var ikke helt enige, så endte med halvtreds i stedet for, så der var rigeligt af cupcakes, både til kobberbrylluppet, til gæsterne at få med hjem og til manden og hans kollegaer på nattevagt.
Jeg håber så at det giver lige så god en karma, som sidst jeg havde kage med til dem. Der fik jeg nemlig selv højtbelagt smørrebrød på min nattevagt og dagen efter fik jeg kage.

Nå men jeg besluttede mig for at lave følgende cupcakes:
Vaniljemuffins med en luftig vaniljefrosting (en såkaldt Martha Stewart frosting)
Trippelchokolademuffins med en chokoladeflødefrosting (bare fordi man aldrig kan få for meget chokolade)
Jordnødde/karamelmuffins med chokoladekaramelglasur.

Jeg udnyttede også denne mulighed for at bestille nogle pastafarver (ja så meget newbie er jeg til dette at jeg ikke har gjort det før nu) og valgte at bestille fra Holland, dog forregnede jeg mig i datoerne og troede ikke at det nåede frem, men faktisk så nåede det fint hurtigt frem takket været en hurtig service.
Siden jeg brugte var: https://www.deleukstetaartenshop.nl og bare rolig, du kan vælge at læse siden på engelsk.
Men jeg fik sammen med mine pastafarver også noget fantastisk glimmerhalløj til kager og en fin kobberfarvet maling lige til at pensle på fondant.
Fik dog ikke brugt pastafarverne i denne omgang, kun det flydende kobberfarvet og det glimmerstøv der har en lækker rød farve der hedder Fire Cracker.
Skal klart have købt glimmeret i flere farver for det var skægt at lege med.
Skal også have købt nogle udstikkere, for jeg måtter bygge en selv til at udstikke hjerter med, bare for at få dem lidt ensartet.
Kan kun håbe at der kommer nogle smarte kageudstyrsfabrikanter og synes at min blog er dejlig og at jeg skal teste nogle produkter for dem.

Nå men du sidder og hungrer efter opskrifterne, og her kommer de så:


Vaniljemuffins 14-16 stks:
2 dl mælk
1 stang vanilje
300g mel
2 tsk bagepulver
125g margerine/smør
1 æg
evt. vaniljeessens


Flæk vaniljestagen, skrab kerne ud og kom dem og stangen ned i en gryde sammen med de 2 dl mælk, bring det i kog og lad det køle af igen og fisk stangen op.
tænd ovnen på 180 grader. og bland de tørre ingredienser i en skål
Rør sukker, smør og æg til det er luftigt i røremaskinen, sigt melblandingen ned i, på skift med mælken.
Tilsæt evt vaniljeessens hvis du ikke synes smagen er fremtrædende nok.
Fyld muffinsformene med 2/3 dele op og sæt dem i ovnen i cirka 20 min.

Vaniljefrosting
3 past. æggehvider
120 g sukker
225 g blødt smør/margerine (brug usaltet hvis smørsmagen skal være mindre)
Vaniljeessens (eller andet smag hvis du ønsker det)

Pisk æggehviderne og sukkeret stive over vandbad indtil sukkeret er opløst.
Pisk smøret med ind i det og køl ned lidt ned (så den er mere fast til sprøjteposen)

Her pyntet med små fondanthjerter penslet med den kobberfarvede madmaling


Jordnødde/karamelmuffins 18 stks:
4½dl mel
3 tsk bagepulver
1 dl sukker
6 spsk jordnøddesmør (crunchy)
1 æg
4 spsk margerine/smør
2 dl mælk
2 dl groft hakket karamel(vaniljefudge)

tænd ovnen på 200 grader.
Rør æg, smør, jordnøddesmør, sukker og mælk sammen. sigt mel og bagepulver ned i blandingen. vend karamelstykkerne i og fordel dejen i muffinsformene så de bliver fyldt cirka 2/3 dele op.
Bages i 20-25 min.

Chokoladekaramelglasur:
450g sukker
3½ dl mælk
3 spsk kakao
1½ spsk margerine
1 tsk vaniljeessens.

Hæld tingene i en gryde og varm op til 120 grader (det er når det former en lille kugle når det dryppes ned i et glas kold vand.
Det tager cirka 15-20 min
Tag gryden af varmen, sæt i kold vand og pisk til det begynder at stivne og opnår en smørbar konsistens.
kom det på kagerne ved hjælp af en ske og pynt med det samme en efter en (ellers stivner det for dig)
Hvis massen bliver for kold og hård kan den varmes op igen.

Her pyntet med nogle små anemoner i fondant (hjemmelavet) og så har karamelglasuren(efter det er størknet) fået et lille børst af glimmer.

Trippelchokolademuffins 18 stks:
4½ dl mel
1 dl kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1½ dl hvide chokoladestykker
1½ dl mørke chokoladestykker
2 æg
3 dl yogurt/cremefraiche
1 dl farin
100 g smeltet smør/margerine

Tænd ovnen på 200grader, rør æg, yogurt, farin, og smør sammen, sigt mel, kakao, bagepulver og natron ned i dejen og vend chokoladestykkerne i.
Fyld formene 2/3 dele op og bag dem i 20 min.

chokoladefrosting
:
½ l fløde
200-300 gram chokolade (jeg brugte lys, men alt kan bruges, også toblerone og lign)

Varm fløden op, smelt chokoladen deri, køl ned (gerne natten over) og pisk det stift.

Her pyntet med 12½ skrevet med hvid chokolade.


Undervejs med alle disse kager, opstod problemet, hvordan skal jeg transportere alle disse cupcakes fra Fredericia til Vejle i bilen uden at få dem smadret og bilen fedtet ind i frosting?
Man bygger da lige en kasse til dem.
Købte en junior flyttekasse (eller faktisk 2) skar den op og beklædte den inden i med gavepapir, tapede den sammen, beklædte den udvendigt med gavepapir. Lavede mellemrums indlæg efter rumdeler princippet (obs at den ikke er lige lang på alle leder, så der er 3 "lange" og 3 "korte" adskillere til hver etage, og de skal skæres lidt mindre end kassen da det ellers er for stramt) lavede 2 bunde til at ligge i mellem hver lag, som blev udskåret af den ekstra flyttekasse og beklædt med gavepapir og det færdige resultat så sådan her ud.

Var tiden til det og havde vi det hjemme, så skal kanterne lige beklædes med isoleringstape for at gøre det mere solidt og mindre flosset.
men den blev tørret af efter brug og så kan det blive gjort næste gang jeg skal lave så mange cupcakes ud af huset.

Men synes det er en fin lille kasse. dog svært at sænke cupcakes ned i hullerne, men det skal jeg nok finde en løsning på også.




Nu venter jeg bare på den gode karma der kommer tilbage fra at resterne blev doneret til nattevagten på Ryes Kasserne.


Update: Fredag d. 13. april, fik jeg af vide af Telenor at jeg havde vundet en iPhone...



torsdag den 29. marts 2012

Snaskekage

Er der noget bedre end når ens kone dukker op på arbejdet med kage til nattevagten? Sikkert hvis man er min mand, der ikke bryder sig om kage, men hans kollegaer sætter pris på det.


Havde lige en aluform til at ligge, og noget tid jeg skulle fordrive, så jeg bager da lige en kage.

Dette her er den kage jeg er opvokset med, den som jeg altid havde med i skole, den som alle mine klassekammerater igennem årene har elsket, og kagen der var årsagen til at planlægningen af studenterturen tog udgangspunkt i at vi skulle være forbi ved mine forældre til eftermiddagskaffe.

Den er meget simpel, især hvis man har en vægt der virker, for min har selvfølgelig valgt at strejke i dag (Nu ryger den ud og jeg køber en ny.) og det tager ekstra tid at omregne fra gram til dl.

Du skal bruge følgende til en kage på 30x40 cm (standart engangs aluform, så skal man ikke huske bageform) og gang med 2 hvis du vil have en hel bradepande.

Selve kagen:
3 æg
250g sukker (eller 3 dl)
250g mel (eller 4½ dl)
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
150g smeltet smør/margerine (brug måleskalaen på papiret hvis din vægt strejker)

Tænd ovnen på 160 grader.
Pisk æg og sukker luftigt, i bland resten og rør til dejen er jævn (tadaa)
Hæld i form og ind i ovnen i cirka 20-25 min (stik en kniv, strikkepind eller lign i og tjek for dej.)


Den snaskede glasur:
200g flormelis
8 spsk kaffe
2 spsk kakao
150g kokos
150g smør/margerine

Smørret smeltes, resten røres i og røres til en jævn masse.
hvis du ikke har en vægt, så tilsæt flormelis til det er rimelig fast og klistret.


Hæld snasket over kagen og lad det størkne og tillykke, det blev en dejlig snasket kage.




Iøvrigt, beviset for at det virkelig giver god karme at give kage væk, så havde jeg netop en snaskekage med på arbejde, og et par dage efter vandt jeg Jim Lyngvilds nye parfume.

fredag den 3. februar 2012

Start på Bloggen og Rød Velour kage

Har nu kastet mig ud i dette blog-halløj, så må vi se hvordan det hele går.
Bær over med mig, har aldrig gjort dette her før, så det tager noget tid inden jeg har helt styr på dette.
Men til at starte med kan jeg lige glæde jer med et gammelt billede af noget mad jeg har lave og en beskrivelse af den og kaoset.



Her er det en Rød Velour kage, pyntet med en lækker cheesecake-agtig creme.
Skulle bage til at jeg var færdig i praktik på Dialyse afdelingen i Fredericia, en veninde foreslog at jeg lavede en rød velour kage.
Det havde jeg aldrig prøvet før, men efter et par google-søgninger var jeg overbevist om at det var en fed ide.
Jeg brugte Piskerisets opskrift som grund, med nogle ændringer så min opskrift så sådan her ud.

Rød Velour Kage

500 g hvedemel
220 g sukker
1 tsk bagepulver
2 tsk natron (da det virker godt når det er en sur dej)
1 tsk salt
3 dl rapsolie
1½ dl kærnemælk
2 æg
1 tsk hvidvinseddike
1 spsk kakaopulver
2 tsk vaniljesukker
2 tsk mandelessens (for mere smag i dejen)
2 flasker af dr. Oetkers røde farve (da jeg ikke havde pasta-farve, hvilket jeg ønsker mig)

Creme:
400 g flødeost
50 g blødt smør
2 tsk vaniljesukker
300 g flormelis
Saft fra 1 citron
Revet skal fra en citron
4 blade husblas

Bland alle tørre ingredienser i en skål og bland de våde i en anden skål, her brugte jeg røreskålen til køkkenmonsteret og satte den til at piske det godt luftigt til en pinkish masse(kan nok også piskes i hånden men jeg er doven). Derefter sigtede jeg stille og roligt lidt af melblandingen under fortsat piskning, indtil al melet er tilsat og køkkenet dækket af støv fra projektet.
Jeg hældte dejen op i min store nye bradepande og bagte den i 200 grader i 20 min. Da jeg også lige skulle smage den her kage inden jeg serverede den for andre, valgte jeg at lige lave 3 muffins af lidt af dejen.

Så er det tid til cremen, jeg fejlede første gang da den var tynd og bagefter klumpede da jeg forsøgte at stivne den med husblas, da jeg ville have cremen tyk og fast da det var til en lagkage. Så i andet forsøg og det der lykkedes der lagde jeg husblassen i blød i noget vand, varmede citronsaften og smeltede den deri og rørte lidt ost i så den var godt rørt ud, inden jeg bare hældte det hele sammen i køkkenmonsteret.

Da kagen var bagt testede jeg smagen af både kage og creme og den var ret god. desværre kunne jeg godt se at kagen var for flad til at kunne blive til en lagkage, så jeg gentog lige hele opskriften en gang mere (dog beholdte jeg samme mængde creme da jeg skulle overtrække kagen med fondant.
Kage opsmurte jeg med palminsmørcremen og overtrak med skumfidusfondant og her vil jeg henvise til Kagemors blog, da hun er awesome til dette.
Så inspireret af hende og efter for mange afsnit af Cake Boss fik jeg den dekoreret.






Men kagen var god, og da jeg skar den firkantede kage til fik jeg
en masse kagesmuldrer hvilket jeg i bedste stop madspild stil, så lavede jeg blodrøde romkugler ved blande det i køkkenmonsteret, sammen med en klat smørcreme og cheesecremerester og hælde lidt kaffe og romessens(but why is the rum gone?) med i. Der efter rullede jeg dem i kokos (nogle i pink kokos) og det var egentligt bare det.
Mine kollegaer var ret glade for kagen, men det er nok en af de mere kaotiske oplevelser da meget gik galt i køkkenet. Fx. kiksede cremen og kagen var for lille til at dele i to lag, endnu værre var at min mand fik allergisk udslæt på armen tilsyneladende af den revne citronskal (han plejer kun at reagere på appelsin), men sådan går det når man bager mens man læser til eksamen, så bliver man nok lidt for stresset.


Men dette her er vist en udemærket start på min madblog og mens jeg har skrevet alt dette her, har jeg en lille lækker kylling i ovnen og hygger sig med en gang rodfrugter.