tirsdag den 17. december 2013

Tips fra en singlemor

Det meste giver sig selv. 
Det handler om at lave store portioner mad og spise rester. At tænke smart og lære at lave små portioner af det der ikke kan fryses. 

Kødsovs, gryderetter, chili con carne og lign laves i store portioner og fryses ned i små. 
Tænk kreativ med resterne. 
Kødsovs på en pizza, chili con carne i mexicanske pandekager.
Gem også gerne resterne fra kyllingen til pitabrød.

Når man laver ting med fars, tager det som regel ret lang tid med at forme og stege. Lav en stor portion på en fridag.
Jeg har i dag stået og kogt kødboller af 1 kg fars. Der blev 6 poser af 6 kødboller til fryseren og 6 til en portion boller i karry i dag.
Så skal der bare lige laves en sovs som kødbollerne varmes i og ris eller lign til. Nem mad til 6 dage frem, og en dag med  meget forberedelse. Bollerne kan bruges til både boller i karry, boller i selleri og man kan koge en gang grønsager med i karrysovsen som variation.
Laver også af og til frikadeller af 1-2kg fars. Steger dem som minideller i ovn og så er der både til aftensmad og madpakker til knægten. Han elsker når jeg smider et par stykker i madkassen, og de når at tø op inden middag.

Jeg har min fryser fuld af "nemme" langtidsholbare ting. Frossen frugt til smoothies, fx gamle brune bananer skrælles og skæres i stykker og fryses. Ananas som er umulig at nå at spise når man kun er 2. Kan også skæres i stykker og fryses, når man ikke kan nå at spise det hele.

mandag den 9. december 2013

Konfekttid

Juletid er hyggetid.
Så er det også tid til konfekt, så vi kan spise os tykke i julen

Herhjemme laver vi selvfølgelig klassiske marcipankugler med nougat, overtrukket med chokolade, men det er så idiotsikkert at det vil jeg ikke bringe en opskrift på.
Forsøgte mig også ud i at lave konfekt med den nye lakridsmarcipan fra Odense Marcipan, men den skar jeg bare i stykker og overtrak jeg bare med hvid chokolade og dryssede med lakridspulver. Så heller ingen fancy opskrifter på det.

Tilgengæld kan i få min families opskrift på havregrynskugler, snehvide kokoskugler, og årets eksperiment Dooley-kugler inspireret af denne opskrift, men da jeg ikke har bailey hjemme, brugte jeg dooleys og syntes også at 200g daim lød af ret meget (der er 28g i en alm daim)

Havregrynskuglerne har været en fast tradition i min familie i mange år, så ingen jul uden dem.
De er ganske simple og selvom min søn endnu ikke har lært at elske dem endnu, så har jeg selv spist dem fra barnsben også selvom de indeholder rom.

Havregrynskugler
200g havregryn, hakket i en foodprocessor, multihakker eller via en kødhakker
150g flormelis
40g smør
2 spsk mørk rom (Hansens blå rom har min mor altid brugt, selv brugte jeg den mørke jamica rom jeg havde i skabet)
5 spsk stærk kaffe
200g mørk chokolade til overtræk.

Bland tingene sammen, lad det trække lidt. tilsæt evt mere kaffe eller rom hvis det er for tørt. tril til kugler og overtræk med chokolade.
Fordelen med chokoladeovertræk frem for at rulle dem i kokos, er at de ikke bliver tørre.



Mine snehvide kokoskugler startede egentligt som en Odense Marcipan opskrift, med kokosmassen fra dem, men den kunne jeg ikke opdrive mere og så opfandt jeg min egen kokosmasse.

Kokos snebolde
1 ds kondenseret mælk
160g kokosmel
200g hvid chokolade
mere kokosmel til at trille dem i.

Bland kokosmel og kondenseret mælk i en skål, sæt på køl natten over.
Tril til kugler, dyp i smeltet hvid chokolade og tril dem i kokosmel.


Dooleys-kugler
400g marcipan
½-1 dl dooleys (bailey virker sikkert også fint, men jeg kom bare nok i til at massen var godt våd)
2 pakker dobbelt daim
200g chokolade mørk eller lys (jeg brugte mørk, men tror jeg vil prøve med lys næste gang)

Daimen røg i multihakkeren, marcipanen blev revet og så hældte jeg dooleys der i og 3/4 dele af daimen og æltede det sammen. Satte det i en lukket boks i køleskabet i en times tid overtrak dem med chokolade og dryssede med resterne af daimen.





Her ses min lækre konfekt-tallerken.
Lakridsmarcipan i hvid overtræk med lakridspulver, romkugler, marcipankugler med nougat(med hvide striber så jeg kan skele dem fra romkuglerne), kokos snebolde og dooleys-kugler.
Tror dog ikke at jeg skal spise alt konfekten selv, og min søn kan ikke lide det. Men tror af en eller anden grund jeg nok skal finde nogle der vil hjælpe mig.





fredag den 6. december 2013

Comfort-food og det med at synde

Når det nu blæser koldt, man stadig er småsyg, er alene hjemme og bare generelt har lyst til at blive under dynen, så er det tid til comfort-food.
Det er Nigella der har lært mig ordet comfort-food, og jeg elsker det. Det er mad der varmer og hygger.

Nogle gange er det en simpel ret som fx. brændende kærlighed der er min yndlings comfort-food.
Det er mad man kan komme i en skål og bare kravle ind foran tv'et med og være ussel med.
Andre gode comfort-food retter er risotto, risengrød, dahl, suppe og lign.

Hvem siger at mad skal være besværligt?
Ja jeg kan stå og koge kartofler til mos og riste den fineste italienske bacon sprød.
Ærligt talt, så laver jeg min yndlings comfort-food med billig pulvermos fra Lidl, billig bacon i tern og med ketchup til. For skal jeg stå og gøre det fint så forsvinder komforten for mig. Det er altså i orden at synde en gang i mellem.

At lave en gang mos fra pose efter pakken, smide bacon ind i ovnen på en plade og svitse et par løg er ikke noget jeg vil skrive en opskrift på. Men jeg vil bare sige at jeg en gang i mellem også bare synder med ussel mad og nyder den under tæpper inde i stuen mens jeg ser tv eller spiller computer.




Undskyld for det dårlige billede

torsdag den 5. december 2013

Hjemmelavet flødeboller

Hvem elsker ikke flødeboller?
Vi køber dem gerne i luksus udgaver, og ser savlende madkunstnere lave dem.
Flere tænker at det ser svært ud, men det er ikke svært. I hvert fald ikke hvis I følger min opskrift. den er ret idiotsikker.

Man kan være ret kreativ med flødeboller, hvad skal bunden være lavet af og hvad skal skummet smage af og selv chokoladen kan man være kreativ med.

Her kommer opskriften på mine nemme flødeboller, som lidt er Odenses Marcipans opskrift med et par ændringer der gør det nemmere, og så er jeg ikke nærig med chokoladen, som jeg synes skal være et godt tykt lag der siger knæk når man bider i flødebollen.

Her er min nemme opskrift på 30 flødeboller