mandag den 2. april 2012

Cupcakes, Papkasse og god Karma

Min søn Toke præsentere lidt af kageudvalget og kaoset i køkkenet


Har gået og skjult i nogle dage at jeg skulle i gang med den store bagetur.
Skulle nemlig bage cupcakes til min storebrors kobberbryllup, i form af at vi skulle ud og synge og overaske dem om aftenen (det plejer at være om natten, men pga alle børnene blev det kl 20 om aftenen)
Planlagde på at bage 3 slags cupcakes, da jeg tænkte det gav 12 af hver, og derved 36 stks.
Opskrifterne var ikke helt enige, så endte med halvtreds i stedet for, så der var rigeligt af cupcakes, både til kobberbrylluppet, til gæsterne at få med hjem og til manden og hans kollegaer på nattevagt.
Jeg håber så at det giver lige så god en karma, som sidst jeg havde kage med til dem. Der fik jeg nemlig selv højtbelagt smørrebrød på min nattevagt og dagen efter fik jeg kage.

Nå men jeg besluttede mig for at lave følgende cupcakes:
Vaniljemuffins med en luftig vaniljefrosting (en såkaldt Martha Stewart frosting)
Trippelchokolademuffins med en chokoladeflødefrosting (bare fordi man aldrig kan få for meget chokolade)
Jordnødde/karamelmuffins med chokoladekaramelglasur.

Jeg udnyttede også denne mulighed for at bestille nogle pastafarver (ja så meget newbie er jeg til dette at jeg ikke har gjort det før nu) og valgte at bestille fra Holland, dog forregnede jeg mig i datoerne og troede ikke at det nåede frem, men faktisk så nåede det fint hurtigt frem takket været en hurtig service.
Siden jeg brugte var: https://www.deleukstetaartenshop.nl og bare rolig, du kan vælge at læse siden på engelsk.
Men jeg fik sammen med mine pastafarver også noget fantastisk glimmerhalløj til kager og en fin kobberfarvet maling lige til at pensle på fondant.
Fik dog ikke brugt pastafarverne i denne omgang, kun det flydende kobberfarvet og det glimmerstøv der har en lækker rød farve der hedder Fire Cracker.
Skal klart have købt glimmeret i flere farver for det var skægt at lege med.
Skal også have købt nogle udstikkere, for jeg måtter bygge en selv til at udstikke hjerter med, bare for at få dem lidt ensartet.
Kan kun håbe at der kommer nogle smarte kageudstyrsfabrikanter og synes at min blog er dejlig og at jeg skal teste nogle produkter for dem.

Nå men du sidder og hungrer efter opskrifterne, og her kommer de så:


Vaniljemuffins 14-16 stks:
2 dl mælk
1 stang vanilje
300g mel
2 tsk bagepulver
125g margerine/smør
1 æg
evt. vaniljeessens


Flæk vaniljestagen, skrab kerne ud og kom dem og stangen ned i en gryde sammen med de 2 dl mælk, bring det i kog og lad det køle af igen og fisk stangen op.
tænd ovnen på 180 grader. og bland de tørre ingredienser i en skål
Rør sukker, smør og æg til det er luftigt i røremaskinen, sigt melblandingen ned i, på skift med mælken.
Tilsæt evt vaniljeessens hvis du ikke synes smagen er fremtrædende nok.
Fyld muffinsformene med 2/3 dele op og sæt dem i ovnen i cirka 20 min.

Vaniljefrosting
3 past. æggehvider
120 g sukker
225 g blødt smør/margerine (brug usaltet hvis smørsmagen skal være mindre)
Vaniljeessens (eller andet smag hvis du ønsker det)

Pisk æggehviderne og sukkeret stive over vandbad indtil sukkeret er opløst.
Pisk smøret med ind i det og køl ned lidt ned (så den er mere fast til sprøjteposen)

Her pyntet med små fondanthjerter penslet med den kobberfarvede madmaling


Jordnødde/karamelmuffins 18 stks:
4½dl mel
3 tsk bagepulver
1 dl sukker
6 spsk jordnøddesmør (crunchy)
1 æg
4 spsk margerine/smør
2 dl mælk
2 dl groft hakket karamel(vaniljefudge)

tænd ovnen på 200 grader.
Rør æg, smør, jordnøddesmør, sukker og mælk sammen. sigt mel og bagepulver ned i blandingen. vend karamelstykkerne i og fordel dejen i muffinsformene så de bliver fyldt cirka 2/3 dele op.
Bages i 20-25 min.

Chokoladekaramelglasur:
450g sukker
3½ dl mælk
3 spsk kakao
1½ spsk margerine
1 tsk vaniljeessens.

Hæld tingene i en gryde og varm op til 120 grader (det er når det former en lille kugle når det dryppes ned i et glas kold vand.
Det tager cirka 15-20 min
Tag gryden af varmen, sæt i kold vand og pisk til det begynder at stivne og opnår en smørbar konsistens.
kom det på kagerne ved hjælp af en ske og pynt med det samme en efter en (ellers stivner det for dig)
Hvis massen bliver for kold og hård kan den varmes op igen.

Her pyntet med nogle små anemoner i fondant (hjemmelavet) og så har karamelglasuren(efter det er størknet) fået et lille børst af glimmer.

Trippelchokolademuffins 18 stks:
4½ dl mel
1 dl kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1½ dl hvide chokoladestykker
1½ dl mørke chokoladestykker
2 æg
3 dl yogurt/cremefraiche
1 dl farin
100 g smeltet smør/margerine

Tænd ovnen på 200grader, rør æg, yogurt, farin, og smør sammen, sigt mel, kakao, bagepulver og natron ned i dejen og vend chokoladestykkerne i.
Fyld formene 2/3 dele op og bag dem i 20 min.

chokoladefrosting
:
½ l fløde
200-300 gram chokolade (jeg brugte lys, men alt kan bruges, også toblerone og lign)

Varm fløden op, smelt chokoladen deri, køl ned (gerne natten over) og pisk det stift.

Her pyntet med 12½ skrevet med hvid chokolade.


Undervejs med alle disse kager, opstod problemet, hvordan skal jeg transportere alle disse cupcakes fra Fredericia til Vejle i bilen uden at få dem smadret og bilen fedtet ind i frosting?
Man bygger da lige en kasse til dem.
Købte en junior flyttekasse (eller faktisk 2) skar den op og beklædte den inden i med gavepapir, tapede den sammen, beklædte den udvendigt med gavepapir. Lavede mellemrums indlæg efter rumdeler princippet (obs at den ikke er lige lang på alle leder, så der er 3 "lange" og 3 "korte" adskillere til hver etage, og de skal skæres lidt mindre end kassen da det ellers er for stramt) lavede 2 bunde til at ligge i mellem hver lag, som blev udskåret af den ekstra flyttekasse og beklædt med gavepapir og det færdige resultat så sådan her ud.

Var tiden til det og havde vi det hjemme, så skal kanterne lige beklædes med isoleringstape for at gøre det mere solidt og mindre flosset.
men den blev tørret af efter brug og så kan det blive gjort næste gang jeg skal lave så mange cupcakes ud af huset.

Men synes det er en fin lille kasse. dog svært at sænke cupcakes ned i hullerne, men det skal jeg nok finde en løsning på også.




Nu venter jeg bare på den gode karma der kommer tilbage fra at resterne blev doneret til nattevagten på Ryes Kasserne.


Update: Fredag d. 13. april, fik jeg af vide af Telenor at jeg havde vundet en iPhone...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar