lørdag den 9. november 2013

Alene hjemme og voksen pizza

Beklager meget at bloggen har stået stille. Havde lige en skilsmisse i sommers, og skulle lige have noget tid til at falde til ro igen.

Men lige nu har jeg ro på, dagene går stille og roligt og jeg har det egentligt godt.
Denne weekend er uden de store planer, og jeg er alene hjemme efter min søn besøger sin far.
Weekenden har stået mest oprydning. Især i køkkenet hvor jeg skal skaffe plads til min nye foodprocessor.
Har fået sat alle mine krukker op på hylderne og det ser godt ud.

Men eftersom jeg er alene hjemme gider jeg ikke lave det store mad, så endte med at stirre lidt på hvad jeg havde hjemme, og det blev så til en gang pizza bianco, eller på dansk kartoffelpizza.

Dej:
1 brev tørgær
½ tsk salt (evt lidt mere, eller salt kartoffelskiverne bagefter)
½ tsk sukker
2½ dl lunken vand
ca. 6 dl hvedemel (det er lidt en følelse sag, dejen skal ikke klistre, men så heller ikke mere.)
2 spsk oliven olie

Vand, gær, salt og sukker blandes og lades stå i 10min til det danner en tyk klam skummende overflade.
halvdelen af melet + olien hældes i en skål og gærblandingen hældes i og det hele æltes sammen. Derefter tilsættes resten af melet lidt efter lidt til dejen har en smidig konsistens og ikke klistre.
lad hvile i 30 min.

Fyldet:
3-5 kartofler efter størrelsen
mozzarella (jeg brugte i strimler da det havde jeg en halv pose af i fryseren)
ca. 100 g pancetta eller lign i tynde skiver
olivenolie og evt. trøffelolie
timian

Tænd ovnen på 200 grader.
Rul dejen tynd ud og læg den over på en bageplade.
Fordel mozzarellaen i et jævnt lag hen over (jeg brugte en halv pose men jeg er heller ikke osteglad)
Skær kartoflerne supertyndt. Jeg brugte en kartoffelskræller og fordel skiverne i et jævnt tyndt lag så osten er helt dækket.
Drys med timian og evt. groft salt (hvis du ikke kom ekstra salt i dejen)
Dryp med olie over kartoflerne.
Klip pancettaen i mindre stykker og fordel det i et jævn lag over pizzaen, de krymper sammen under bagning så læg det gerne tæt.
Bag pizzaen i ca. 20min til kartoflerne er gyldne i kanten og pancettaen sprød.



2 kommentarer:

  1. Hej Nille!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Istedet for at slette denne kommentar, så vil jeg istedet benytte lejligheden for at advarer andre bloggere mod at hoppe med på findeopskrifter.dk

      Foodfanatic, klidmoster, grydeskeen og andre bloggere har skrevet en fin lille beskrivelse af deres forretningsmetoder, og kønne er de ikke.
      Hurtige citater fra overnævnte blogs om findeopskrifter.dk

      I grundtræk bruger Findeopskrifter din blog til at få kunder i butikken. Det gør de ved, at du tilmelder din blog og giver dem lov til at vise dit indhold mod at få trafik fra deres side. På de links tilbage til din blog har de været så kreative at tilføje en såkaldt no-follow-attribut. Og hvad er det så for en fyr? Jo det er en lille besked til søgemaskinerne om, at linket ikke er sikkert og derfor ikke skal tælles med, når siden skal ”rangeres” – med andre ord, hvor højt oppe på f.eks. Google din blogs sider skal vises. Dertil kommer, at Findeopskrifter beder om at få tilføjet et lille badge — logo om man vil — på den tilmeldte blog. Det tilføjer fuld linkværdi fra samtlige sider på din blog til Findeopskrifter.
      Det betyder at Findeopskrifter stille og roligt bliver flyttet op ad listen i søgemaskinerne, og din blog bliver flyttet ned. Det er ekstremt vigtigt for en blog, der ønsker reelle læsere, at den er til at finde på Google, og ikke først efter en endeløs række links fra Findeopskrifter. Det betyder også, at de kan tage trafikken på din side og sælge den, da den nu pludselig er blevet til trafik på deres. I vores verden er det en umådelig lidtet sympatisk måde at drive forretning på.

      Findeopskrifter er en pengemaskine. De er forklædt som opskriftsportal - og går ret aggressivt til de danske madbloggere som de lokker til at melde sig til siden under løfter om øget trafik. Men tag ikke fejl - formålet er KUN at få penge i kassen. Morten fra Grydeskeen har skrevet en analyse af deres 'forretningsmetode' her og kalkuleret at de kan tjene ca 1.000.000 kr om året - på madbloggernes ord, billeder og hjerteblod. De har endda været så frække at stjæle feeds og indhold fra madbloggerere der ikke engang selv har tilmeldt sig.

      For mere info se http://grydeskeen.dk/findeopskrifter-dk-million-omsaetning-pa-bloggers-indhold-uden-at-lave-noget-selv/inspiration/alt-muligt/

      Slet