søndag den 30. marts 2014

Key lime pie og lakridskys

For lidt tid siden havde jeg besøg af en god ven og vi købte et net limefrugter til vi skulle lave hel stegt kylling.
Nu stod jeg så med de sidste limefrugter og tænkte dem måtte jeg hellere bruge.

Så tænkte jeg på at jeg havde lige set en opskrift i bladet Isabella på Key lime tærte og tænkte den skulle prøves. Især da jeg havde besøg af en anden ven i weekenden, som også er kageglad.
Men opskriften i bladet var med 8 limefrugter og jeg havde kun 3.
Kom så i tanke om at Nigella også havde en opskrift på den.
Så med lidt sjussen, mixen og nedskalering endte jeg med min opskrift og den er god.


Til en tærte på 20cm i diameter
Til den lækre semisprøde bund brugte jeg:
1 pk bastognekiks(brug bare den billige kopi)
100g smør 

Knus kiksene i en foodprocessor og bland det med let blødt smør.
Pres massen ud i en tærteform.
Start med at glatte massen ud fra midten af formen og slut med kanten.
Sæt den i køleskabet mens du tilbereder fyldet.

1ds kondenseret mælk
3 æggeblommer 
3 limefrugter

Riv skallen på limefrugterne og pres derefter saften ud. Det er håbløs i modsat rækkefølge. Gem lidt skal til pynt.
Bland med kondenseret mælk og pisk til sidst æggeblommer i.
Hæld fyldet i tærteformen, og bag ved 180 grader i 20-25 min til fyldet er fast.
Sæt på køl i mindst 2 timer.
Pynt med resterne af limeskallen og evt en smule revet chokolade.

Ja min fik lige for meget da jeg lige skulle nå at sprøjte maregnskys ud.
Fik i øvrigt også skippet et stykke kage af til min ven der i første omgang var skyld i at jeg endte med limefrugterne, og der fald den også i god jord.


Efter tærten havde jeg udryddet resterne af limefrugterne, men havde nu 3 æggehvider, hvad så, jo jeg laver lige en gang kys så.

Reglen er 1 æggehvide til 50gram sukker.

Så til mine lakridskys brugte jeg følgende:
3 æggehvider
150g sukker, som blev til 100g hvidt sukker og 50g farin da jeg løb tør, men farinens karamelsmag passer perfekt til lakridsen.
1 spsk lakridspulver 
1 tsk hvidvinseddike

Pisk æggehvider, eddike og sukker  stift.
Bruger du farin bliver det ikke super stift, så forvent ikke flotte stive toppe.
Tilsæt lakrids til sidst.
Sprøjt marengstoppe ud på 2 plader med god afstand.
Sæt i ovnen ved 180 grader og skru ned til 100grader og bag dem i 1 time til 2 til de er sprøde uden på og enten lidt klistret eller helt sprøde inden i efter hvad du selv foretrækker.  Selv elsker jeg dem helt sprøde.

mandag den 24. februar 2014

Stegt flæsk med hvide bagte rodfrugter og kold persillesovs

Jeg har lige købt Alletiders Karoline som er umiddelbar en super kogebog. Men jeg havde ikke prøvet opskrifterne af før nu... og nu blev det heller ikke.


Jeg havde udset mig Karolines Bagte rodfrugter med stegt flæsk, men opskriften krævede majroer og det er åbenbart for tidligt i februar.
Så tænkte jeg at det bliver så bare lidt bagte rodfrugter og persillesovs, men jeg kunne ikke helt slippe den anden opskrift.
Så jeg opfandt lige en ny frisk version af stegt flæske med persillesovs.

Her er hvad jeg brugte på mad til Toke og jeg, og nøj hvor er det nemt at stege flæsk i ovnen.


Rodfrugterne
2 hvide gulerødder
1 stor persillerod/pastinak
2 store kartofler
3 små skalotteløg
3 fed hvidløg
1 spsk hvid balsamicoeddike
1 spsk olie
1 spsk frisk hakket persille
salt

skær grønsagerne i rustikke stykker, løgene i kvarte og hvidløgsfedene i skiver.
vend dem i et fad med persille, olie, eddike og salt og sæt dem i ovnen i 25 min ved 250 grader

Stegt flæsk
500g brystflæsk i skiver
salt.

salt flæsken på begge sider og læg det på et ark bagepapir på en bageplade
steg i ovnen ved 250 grader i 25min, vend undervejs og hæld fedtet fra (gem det hvis du er jysk nok til at kunne lide politisk ukorrekte fedtemadder)

Kold persillesovs
2,5 dl creme fraiche
2 tsk grov sennep
1 tsk citronsaft
1 halvstor dusk persille fint hakket
2 fed hvidløg presset 
salt

rør tingene sammen og lad det hvile i mindst 30 min og smag til med salt





torsdag den 6. februar 2014

Spansk æggekage

I dag stod den på lidt udtømning af køleskab og fryser, så det blev til en spansk inspireret æggekage

Æggekager er fantastiske, de kan varieres i det uendelige og er rig på protein.



Her er dagens version.

Spansk æggekage med ovnbagte tomater og champignoner.

2 små chorizio pølser i små tern eller tynde skiver
4 kartofler i små tern
1-2 rødløg i små tern
3 fed hvidløg knust
1 snack peber i tern
6-8 æg
1 dl mælk
2 tsk mel
1/2 tsk bagepulver 
6-8 skiver Parma skinke
8-12 cherrytomater halveret
250 g champignoner renset
Olie
Salt
Peber
Timian

Tændt ovnen på 200 grader

Varm lidt olie på en pande, rist chorizioen, kartofler, løg og hvidløg, til kartoflerne er gennemstegte.

Pisk æg, mælk, mel og bagepulver sammen. Krydrer med salt og peber.

Hvis panden kan gå i ovnen, så kom æggemassen over fyldet i panden og vend peberfrugten i.
Ellers hæld det i et ovnfast fad.

Fordel de halve tomater og champignoner på en bageplade.
Dryp med olie, drys med timian og salt

Kom æggekagen, champignoner og tomaterne i ovnen. 
Når æggekagens overfalde er lidt fast lægges skinken her på, og evt ekstra skiver steges på bagepladen(der er aldrig nok sprødt knas om det er parma eller bacon)

Bages til æggekagen er  fast og parmaen sprødt.




tirsdag den 17. december 2013

Tips fra en singlemor

Det meste giver sig selv. 
Det handler om at lave store portioner mad og spise rester. At tænke smart og lære at lave små portioner af det der ikke kan fryses. 

Kødsovs, gryderetter, chili con carne og lign laves i store portioner og fryses ned i små. 
Tænk kreativ med resterne. 
Kødsovs på en pizza, chili con carne i mexicanske pandekager.
Gem også gerne resterne fra kyllingen til pitabrød.

Når man laver ting med fars, tager det som regel ret lang tid med at forme og stege. Lav en stor portion på en fridag.
Jeg har i dag stået og kogt kødboller af 1 kg fars. Der blev 6 poser af 6 kødboller til fryseren og 6 til en portion boller i karry i dag.
Så skal der bare lige laves en sovs som kødbollerne varmes i og ris eller lign til. Nem mad til 6 dage frem, og en dag med  meget forberedelse. Bollerne kan bruges til både boller i karry, boller i selleri og man kan koge en gang grønsager med i karrysovsen som variation.
Laver også af og til frikadeller af 1-2kg fars. Steger dem som minideller i ovn og så er der både til aftensmad og madpakker til knægten. Han elsker når jeg smider et par stykker i madkassen, og de når at tø op inden middag.

Jeg har min fryser fuld af "nemme" langtidsholbare ting. Frossen frugt til smoothies, fx gamle brune bananer skrælles og skæres i stykker og fryses. Ananas som er umulig at nå at spise når man kun er 2. Kan også skæres i stykker og fryses, når man ikke kan nå at spise det hele.

mandag den 9. december 2013

Konfekttid

Juletid er hyggetid.
Så er det også tid til konfekt, så vi kan spise os tykke i julen

Herhjemme laver vi selvfølgelig klassiske marcipankugler med nougat, overtrukket med chokolade, men det er så idiotsikkert at det vil jeg ikke bringe en opskrift på.
Forsøgte mig også ud i at lave konfekt med den nye lakridsmarcipan fra Odense Marcipan, men den skar jeg bare i stykker og overtrak jeg bare med hvid chokolade og dryssede med lakridspulver. Så heller ingen fancy opskrifter på det.

Tilgengæld kan i få min families opskrift på havregrynskugler, snehvide kokoskugler, og årets eksperiment Dooley-kugler inspireret af denne opskrift, men da jeg ikke har bailey hjemme, brugte jeg dooleys og syntes også at 200g daim lød af ret meget (der er 28g i en alm daim)

Havregrynskuglerne har været en fast tradition i min familie i mange år, så ingen jul uden dem.
De er ganske simple og selvom min søn endnu ikke har lært at elske dem endnu, så har jeg selv spist dem fra barnsben også selvom de indeholder rom.

Havregrynskugler
200g havregryn, hakket i en foodprocessor, multihakker eller via en kødhakker
150g flormelis
40g smør
2 spsk mørk rom (Hansens blå rom har min mor altid brugt, selv brugte jeg den mørke jamica rom jeg havde i skabet)
5 spsk stærk kaffe
200g mørk chokolade til overtræk.

Bland tingene sammen, lad det trække lidt. tilsæt evt mere kaffe eller rom hvis det er for tørt. tril til kugler og overtræk med chokolade.
Fordelen med chokoladeovertræk frem for at rulle dem i kokos, er at de ikke bliver tørre.



Mine snehvide kokoskugler startede egentligt som en Odense Marcipan opskrift, med kokosmassen fra dem, men den kunne jeg ikke opdrive mere og så opfandt jeg min egen kokosmasse.

Kokos snebolde
1 ds kondenseret mælk
160g kokosmel
200g hvid chokolade
mere kokosmel til at trille dem i.

Bland kokosmel og kondenseret mælk i en skål, sæt på køl natten over.
Tril til kugler, dyp i smeltet hvid chokolade og tril dem i kokosmel.


Dooleys-kugler
400g marcipan
½-1 dl dooleys (bailey virker sikkert også fint, men jeg kom bare nok i til at massen var godt våd)
2 pakker dobbelt daim
200g chokolade mørk eller lys (jeg brugte mørk, men tror jeg vil prøve med lys næste gang)

Daimen røg i multihakkeren, marcipanen blev revet og så hældte jeg dooleys der i og 3/4 dele af daimen og æltede det sammen. Satte det i en lukket boks i køleskabet i en times tid overtrak dem med chokolade og dryssede med resterne af daimen.





Her ses min lækre konfekt-tallerken.
Lakridsmarcipan i hvid overtræk med lakridspulver, romkugler, marcipankugler med nougat(med hvide striber så jeg kan skele dem fra romkuglerne), kokos snebolde og dooleys-kugler.
Tror dog ikke at jeg skal spise alt konfekten selv, og min søn kan ikke lide det. Men tror af en eller anden grund jeg nok skal finde nogle der vil hjælpe mig.





fredag den 6. december 2013

Comfort-food og det med at synde

Når det nu blæser koldt, man stadig er småsyg, er alene hjemme og bare generelt har lyst til at blive under dynen, så er det tid til comfort-food.
Det er Nigella der har lært mig ordet comfort-food, og jeg elsker det. Det er mad der varmer og hygger.

Nogle gange er det en simpel ret som fx. brændende kærlighed der er min yndlings comfort-food.
Det er mad man kan komme i en skål og bare kravle ind foran tv'et med og være ussel med.
Andre gode comfort-food retter er risotto, risengrød, dahl, suppe og lign.

Hvem siger at mad skal være besværligt?
Ja jeg kan stå og koge kartofler til mos og riste den fineste italienske bacon sprød.
Ærligt talt, så laver jeg min yndlings comfort-food med billig pulvermos fra Lidl, billig bacon i tern og med ketchup til. For skal jeg stå og gøre det fint så forsvinder komforten for mig. Det er altså i orden at synde en gang i mellem.

At lave en gang mos fra pose efter pakken, smide bacon ind i ovnen på en plade og svitse et par løg er ikke noget jeg vil skrive en opskrift på. Men jeg vil bare sige at jeg en gang i mellem også bare synder med ussel mad og nyder den under tæpper inde i stuen mens jeg ser tv eller spiller computer.




Undskyld for det dårlige billede

torsdag den 5. december 2013

Hjemmelavet flødeboller

Hvem elsker ikke flødeboller?
Vi køber dem gerne i luksus udgaver, og ser savlende madkunstnere lave dem.
Flere tænker at det ser svært ud, men det er ikke svært. I hvert fald ikke hvis I følger min opskrift. den er ret idiotsikker.

Man kan være ret kreativ med flødeboller, hvad skal bunden være lavet af og hvad skal skummet smage af og selv chokoladen kan man være kreativ med.

Her kommer opskriften på mine nemme flødeboller, som lidt er Odenses Marcipans opskrift med et par ændringer der gør det nemmere, og så er jeg ikke nærig med chokoladen, som jeg synes skal være et godt tykt lag der siger knæk når man bider i flødebollen.

Her er min nemme opskrift på 30 flødeboller