Så på en lidt kedelige og grå forårsdag, har jeg besluttet mig for at lave tandoori kylling, raita og couscous.
Det er ikke særligt autentisk, men smager fint og en gang i mellem er det altså i orden at springe over hvor gæret er lavest.
Årsagen til at jeg ikke har brugt en hel kylling, er at jeg gerne vil have lidt kyllingerester til pitabrødene i morgen, og da den store gøgeunge er på besøg så er der ikke mad nok på en lille dansk discountkylling til 4 voksne og rest til dagen efter.
Lav retten i dag hvor du har god tid om formiddagen eller aftenen inden.
De marinerede kyllingestykker |
Jeg brugte til 4 personer og rest til køleskabet:
6 stks kyllingebryster
Marinade:
3 dl yoghurt/a38
1 spsk paprika
1 spsk færdig tandoorikrydderi
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt koriander
3 fed hvidløg
saft fra en halv citron
½ tsk sambal oelek
½ dl hakket mynte og løvstikke
Jeg tog de 6 store flotte kyllingebryster, og smed dem i en pose.
så hældte jeg tingene sammen til marinaden i en skål og smagte mig frem til hvad jeg syntes var bedst og hældte det ned til kyllingen, bandt en knude på posen, masserede marinaden rundt og smed det i køleskabet i 8 timer.
Yoghurten og citronen er med til at gøre kyllingen mør og meget saftig.
kyllingerne kommes i et fad bagefter, og sættes i ovnen ved 200 grader i cirka 30 min
Raita (til de voksne, cirka 2 portioner):
1 agurk
3 dl yougurt/a38
2-3 spsk hakket mynte
1 spsk hakket løvstikke
2 forårsløg
2 hvidløg
et par dråber sambal oelek
salt og peber
Raita (børnevenlig, har lavet en lille bitte potion da jeg ikke var sikker på nogle af dem vil spise af det)
½ agurk
1½ dl yoghurt/a38
1 spsk mynte
salt og peber
Til min overraskelse var min søn ret glad for den og ville gemme resten til dressing i sine pitaer i morgen
Naanbrød: (8stk store eller 16 stk små)
Kastede mig også ud i hjemmelavet naanbrød efter følgende opskrift fra Meyer
2½ dl vand
30 g gær
1 dl syrnet mælkeprodukt (yoghurt natural, creme fraiche, etc.)
1 æg
100 g smeltet smør
10 g salt
10 g sukker
650 g hvedemel
Mål mel, sukker og salt af, bland det i en skål. Rør gæren ud i vandet, hæld gær, æg og yoghurt i melet og ælt det sammen til den er smidig og glat på et meldækket bord. Dæk dejen til og lad den hæve til dobbelt størrelse (tager ca. 2
timer).
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 lige store dele. Lad dem hæve i yderligere 30 min.
Små naanbrød dem med mange prikker har fået nigellafrø de andre bare salt og peber |
Bag brødene ved 250 grader i ca. 8-10 min. til de er flotte og gyldne.
Dog lavede jeg en lækker olie med hvidløg, salt, persille og løvstikke til at pensle dem med:
1½ dl olie
3 fed hvidløg
½ dl hakket krydderurter efter smag
1 tsk salt
Har desværre ingen billeder af dem, da de brændte på (fandt dog en stump der ikke var forbrændt og den smagte himmelsk) så hold øje med brødene.
Couscous:
4 dl vand
saft fra en citron
1 dl hakkede krydderurter (jeg brugte de samme som tidligere i de andre retter)
1 boullion terning (høns eller grønsag)
3 dl couscous
100 g smør i tern.
Kog vandet op med citron, urter og boullion.
Når det koger hældes couscousen i, og det tages af varmen og står 5 min under låg.
kom smørret i, og rør rundt indtil det er smeltet helt ud i couscousen.
Glemte desværre at tage et billede af couscoussen til sidst sammen med det færdige kyllingefad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar